En hel svinelever
skæres i skiver, der koges i ca. 30 minutter i vand tilsat salt og 7-10
fed hvidløg.
Når leverskiverne er kølet af, skæres de i små stykker (ca. 1-1½ cm. X
1-1½ cm).
Leverstykkerne lægges på bagepapir i bradepanden, der stilles i ovnen.
Ovnen stilles til 250 grader.
Mens ovnen varmer op, skal man holde øje med det, da det ikke må blive
branket.
Når ovnen er blevet 250 grader varm, skrues der ned til ca. 120-150
grader, og leverstykkerne står og bager videre i ca. 1-1,5 time.
Du bør med jævne mellemrum rode rundt i leverstykkerne, så de tørre
jævnt .
Når leverstykkerne er helt tørre og hårde, er de færdige
Kogevandet sies og
levertrevler og hvidløg blendes/presses igennem sien.
Dette kogevand er godt til at sætte hundens tørkost i blød i.
Da det indeholder hvidløg, er det med til at holde tæger og lopper væk
fra din hund.
PS. Du skal være
forberedt på, at der lugter af bagt lever i hele huset i flere timer,
men hvad gør man ikke for sin elskede hund, der elsker disse
leverguffer.
Ristet
rugbrød
Hvis du har
købt for meget rugbrød, eller er det der ligger i køleskabet
ved at være lidt kedeligt, skal du ikke smide det ud.
Skær nogle
gode humpler ud, og læg dem på en bageplade, som stilles ind i
ovnen, der tændes på ca. 200 grader.
Efter lidt tid breder der sig en hyggelig duft af rugbrød mens
brødstykkerne bliver sprøde og set med hundens øjne lækre.
Bagetiden afhænger af hvor tykke stængerne er, men skru ned for
varmen til ca. 100 grader, så brødstykkerne tørre uden at blive
brankede.
Bagte kødboller |
Suppekødboller tørres i ovnen ved 150 grader i ca. en time
til de er gyldne og sprøde på overfladen, men stadig bløde inden
i.
Til sporguf
bør de dog deles inden tørring, dette gøres nemt ved at lægge en
række kødboller i rillen på skærebrættet og skære dem igennem på
én gang (hunden skal finde dem med næsen, ikke øjnene, derfor
skal de deles til sporbrug).
På samme
måde kan du bruge melboller, men de vokser til dobbelt
størrelse, så de skal under alle omstændigheder deles.
Tørretiden er her godt en time ved 175 grader. |
Kogt lever
uden hvidløg
Hvis man ikke
ønsker den slemme lugt i køkkenet, kan man også med stor succes "bare"
koge lever, der er skåret i skiver i 30 min.
Lidt lugter det ... men ikke i stil med hvis de kommer i ovnen.
Skær dem ud i ca. 1 x 1 cm stykker og læg dem evt. i fryseren i
passende portioner og brug dem til spor eller bare til at strø ud til
"snusning"
Hundene vil elske dig for det og samtidig er det god mental træning -
når de først har lært hvad det er de skal.
Vi køber 3-4 hele levere af gangen og lægger portioner i fryseren - så
er der altid noget til træningen.
Denne
bruger vi med stor succes på Jatoba!
 |