 |
|
|
|
Her på denne vor side af himlen findes et sted kaldet Regnbuebroen.
Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig nært, dør,
rejser det hen til Regnbuebroen. Dér er grønne enge og bakker, så
vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser
af mad, vand og solskin, som sørger for at vore venner er glade og
har det godt. Sammen løber de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen, det næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt, som dets ben kan bære det.
Det har set dig, og når du og din
specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i glædeligt gensyn
for aldrig nogensinde mere at skilles. De glade kys nærmest regner
ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og
du ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne. Alt for
længe var det borte fra dit liv; men aldrig et øjeblik fra dit
hjerte. |
Ære være hans minde.
